---
title: "Årets gang"
description: "Årets gang i Magda"
date: "2026-03-03"
created: "2025-11-28"
---

# Årets gang

I løbet af året har vi forskellige traditioner og spændende aktiviteter. Læs her hvordan årets gang er i institutionen.

## Læs mere om:

###

                                    Dagens gang

**Dagens rytme i Magda**

**Morgen – opstart og fællesskab**
 Vi tilbyder morgenmad indtil kl. 7.15 for de børn, der ønsker det. Herefter leger børnene først samlet i vuggestuen, og omkring kl. 8 går børnehaven til sin afdeling. De voksne tager imod børnene, som ankommer, og hjælper med at skabe en tryg aflevering.

Vi anbefaler, at børnene afleveres senest kl. 9.00, da dagens planlagte aktiviteter starter her.

**Formiddag – aktiviteter og frugt**
 Omkring kl. 9 samles vi til formiddagsfrugt i vuggestuen, og børnehavebørnene har mulighed for at spise formiddagsmad inden kl. 9.00. Derefter går vi i gang med dagens aktiviteter, som kan være planlagte pædagogiske forløb, leg, kreative aktiviteter og ture ude.

**Frokost og middagsro**
 Vuggestuen spiser frokost ca. kl. 10.45 og børnehaven ca. kl. 11.00. Efter frokost puttes de børn, der har behov for middagslur, mens de øvrige børn er ude på legepladsen.

**Eftermiddag – samtale og afslutning**
 Ca. kl. 14 spiser vi eftermiddagsmad og taler med børnene om, hvordan dagen har været. Fra ca. kl. 15.30 samles vi enten i vuggestuen eller i børnehaven, da mange børn på dette tidspunkt er blevet hentet. Her slutter vi dagen af med leg og rolig afslutning.

###

                                    Særlige aktiviteter

Se under traditioner.

###

                                    Traditioner i Børnehuset Magda

I Magda er traditioner med til at skabe fællesskab, genkendelighed og sammenhæng i børnenes år. Vores traditioner samler huset og styrker relationerne mellem børn, forældre og personale.

**Fastelavn**

Vi fejrer fastelavn med at slå katten af tønden, og børnene er velkomne til at møde udklædte.

**Overgang til SFO**

I marts markerer vi, at vores kommende SFO-børn snart skal videre. Hele huset samles til en fælles pizzadag, hvor vi fejrer overgangen og siger held og lykke.
 Derudover inviteres de kommende SFO-børn til en særlig discofest.

**Bedsteforældre- og plantedag**

I maj inviterer vi til en kombineret bedsteforældre- og plantedag. Børnene kan tage en bedsteforælder eller en anden nær relation med. Sammen medbringer de en plante, som de planter i vores udeområde.
 Dagen er tilrettelagt, så alle børn kan deltage, også hvis man ikke har bedsteforældre, der kan være med.

**Sommerfest**

I september holder vi sommerfest for hele familien. Hver familie medbringer en ret til en fælles buffet, og vi skaber en hyggelig eftermiddag og aften sammen.

**Halloween**

Vi fejrer halloween med udklædning og oppyntning i huset. Dagen er for børnene og byder på stemning og fællesskab.
 Da mange kan være trætte efter halloween, holder vi pyjamasdag dagen efter.

**December**

I december har vi fokus på juletraditioner og fællesskab. Vi tager på juletur i teatret og har julehygge i huset med nisser, kreative aktiviteter og stemningsfulde traditioner.

**Arbejdslørdag**

I løbet af året kan der blive planlagt en arbejdslørdag, hvor vi inviterer forældre til at bidrage med praktiske opgaver i huset eller på legepladsen. Det er en mulighed for at styrke fællesskabet og udvikle vores fysiske rammer sammen.
